_k3r93992

Føllegård Alive har startet en Hverdags-Mad-Klub for alle interesserede!

Så hvis I er trætte af at skulle finde på og lave mad hver eneste dag og i stedet for hellere vil kunne sætte jer direkte til bords og indtage et dejligt måltid hjemmelavet hverdagsmad og samtidig dyrke lidt socialt samvær med andre ligestillede fra lokal området så er dette måske noget for jer!

Vi holder pt. madaftner på torsdag i ulige uger og er der stemning for det udvider vi med flere dage.

Da det er hverdagsaftner og mange har travlt er det helt i orden kun at deltage i den ene time fra kl. 18 til kl. 19 hvor vi spiser og drikker kaffen, men man er selvfølgelig meget velkommen til at komme tidligere og blive hængene et stykke tid efter.
Hvor ofte man vil deltage bestemmer man selv, men cirka hver 5-7. gang man deltager skal man stå for indkøb, madlavning, oprydning osv. for op til omkring 30 personer.

Madklubben består pt af  5 familier, primært med små børn, men vi vil meget gerne være flere og vil rigtigt gerne også have seniorer, singler, par og familier med større børn med.

For mere information se under ”RAMMER FOR HVERDAGS-MAD-KLUBBEN” eller ret henvendelse til Bjarke og Birgitte på: familiensoestrup@gmail.com

Hvis I gerne vil deltage men ikke kan om torsdagen så send endelig en mail med hvilken ugedag der vil passe jer og så starter vi op der også når der er nok deltagere til det.